De kommunale revisionsberetninger

Om arbejdsområdet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har til opgave at føre tilsyn med kommunernes hjemtagelse af statsrefusion på Indenrigs- og Sundhedsministeriets ressortområde. 

Kommunerne skal hvert år sende en revisionsberetning med revisorpåtegning for det forudgående regnskabsår til Indenrigs- og Boligministeriet.

Fristen for fremsendelse til ministeriet er hvert år den 31. august, bortset fra Københavns kommune som har frist den 30. november. 

I revisionsberetningen redegør kommunens revisor for eventuelle fejl og mangler i kommunens regnskab og administration på de udgiftsområder, hvor kommunen kan hjemtage statsrefusion. Revisionsberetningen indeholder også oplysninger om væsentlige forhold, som har givet anledning til revisionsbemærkninger.

Indenrigs- og Boligministeriet gennemgår kommunens revisionsberetning og tager i den forbindelse stilling til revisors bemærkninger, og yder den vejledning, som revisionsberetningen har givet anledning til. På baggrund af kommunens revisionsberetning træffer Indenrigs- og Boligministeriet afgørelse i form af en decisionsskrivelse. I decisionsskrivelsen kan ministeriet f.eks. bede kommunen om at redegøre for tiltag i forhold til kvaliteten af sagsbehandlingen eller rejse krav om tilbagebetaling af udbetalt refusion. 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet varetager også en vejledningsforpligtelse over for kommunerne og de kommunale revisorer. Ministeriets vejledning omfatter spørgsmål vedrørende regnskabsbekendtgørelsen og finansieringsbestemmelserne i service- og dagtilbudsloven.

 

Spørgsmål

Fremsendelse af spørgsmål og revisionsberetninger skal ske til  revision@sm.dk.